Milliarderne er fosset ud – nu kommer regeringens redningsplan for Skat

Først var Skat blevet snydt for 6,2 mia. kr.

Så steg beløbet til 9,1 mia. kr.

Og tirsdag aften kunne Skatteministeriet så meddele, at det endelige beløb, som statskassen er gået glip af, var vokset til 12,3 mia. kr.

I dag kommer modtrækket fra regeringen. Missionen er at få ryddet op i Skat og styrket organisationen efter 10 års nedskæringer og skandalesager om blandt andet fejlagtige ejendomsvurderingerne og årelang svindel med ulovlig refusion af udbytteskat i milliardklassen.

Sådan er svindlen angivelige foregået:

  • Et større organiseret netværk af selskaber i udlandet har søgt om at få refunderet udbytteskat på baggrund af fiktive aktier og forfalsket dokumentation.
     
  • Selskaber i udlandet skal ikke betale skat af udbyttet af deres aktier, mens skatten for danske selskaber er på 27 pct.
     
  • Svindlen sker, hvis selskaberne har søgt om at få tilbagebetalt udbytteskat uden at have ejet de aktier, de vil have tilbagebetalt skat for.
     
  • Ifølge Skat er det lykkedes svindlerne at hive 12,3 milliarder kroner ud af den danske statskasse.
     
  • I 2015 havde Skat i alt 33.638 sager om udbytteskat. Samme år formodes det, at netværket af selskaber har indsendt 900 anmodninger.

Kilde: Skat

Siden 2006 er antallet af medarbejdere styrtdykket fra over 9.000 til omkring 6.000 – og det på trods af, at der i samme periode er kommet markant flere virksomheder og selskaber.

Svindlen med udbytteskat er foregået i årevis, hvor Skat ikke har kontrolleret anmodninger om refusion af skat på udbytter på aktier. Det har givet svindlere mulighed for at sende anmodninger ind og få penge udbetalt uretmæssigt.

DF: Skidt signal at regeringen vil sløjfe milliardgæld

Skatteminister Karsten Lauritzen præsenterer kl. 13. regeringens “nødhjælpspakke”, der skal forsøge at genrejse Skat. Planen er angiveligt at genopbygge Skat i en ny struktur og give en tiltrængt saltvandsindsprøjtning med flere medarbejdere og ressourcer.

De præcise detaljer kommer først senere i dag, men allerede nu beretter flere medier om dele af indholdet:

Skat tilføres angiveligt syv milliarder kroner frem mod 2020. En del af pengene skal bruges på nye it-systemer. Hjælpen betyder, at der i 2020 vil være 1.000 flere medarbejdere i Skat end i dag.

Avis: Regeringen vil sløjfe gæld for milliarder

De nye medarbejdere skal arbejde i et nyoprettet skatteområde. Skat, som det kendes i dag, vil blive nedlagt. I stedet oprettes et antal nye styrelser. Én styrelse skal eksempelvis håndtere ejendomsvurderinger.

Ifølge Politiken og TV 2 vil regeringen sløjfe danskeres gæld for et større milliardbeløb. Det skyldes, at udgifterne til at inddrive gælden i flere tilfælde vil blive større end gældens værdi. På grund af skrotningen af det fejlslagne digitale inddrivelsessystem, EFI, skal danskernes gæld til det offentlige nemlig inddrives manuelt.

Flertal parat til at finde penge til Skat

Regeringen lægger angiveligt op til at finde de syv milliarder kroner under de økonomiske 2025-forhandlinger, som indledes i næste uge.

På Christiansborg har et politisk flertal allerede meldt sig parat til at bruge penge på en “hjælpepakke” til skandaleramte Skat, men partierne afventer fortsat Karsten Lauritzens plan. Som altså præsenteres i dag kl. 13.00.

Socialdemokraterne er enige med regeringen i, at det i visse tilfælde giver god mening at sløjfe gæld, som er for dyr at inddrive, men partiet er skeptisk over for at strege et så stort milliardbeløb, som regeringen angiveligt lægger op til.

Timingen er underlig, lyder det fra skatteordfører Jesper Petersen:

»Signalet til danskerne er meget uheldigt. På samme tid som pengene fosser ud af statskassen på grund af udbytteskandalen vil man lave en markant afskrivning af gæld. Og i næste uge foreslår regeringen i øvrigt at lette topskatten,« siger han med henvisning til regeringen økonomiske 2025-plan som ventes næste uge.

»Danskere med bekymring for, om der er penge til at drive vores fælles velfærd selvom de betaler deres skat, må se måbende til.«

Topøkonom: Skattelettelser er ikke vejen til vækst

Den økonomiske saltvandindsprøjtning til Skat bydes dog velkommen af Socialdemokraterne:

»Vi har længe efterlyst, at regeringen ville investere markant i skattevæsnet for at få rettet op og genskabt tilliden til Skat. Det kræver et større beløb for at lykkes,« siger Jesper Petersen, som er bekymret for, at regeringens plan blot lapper tidligere huller i stedet for reelt tilføre nye ressourcer.

»Det nytter ikke noget, hvis man kun betaler regningen for skandalesagerne. Vi skal også sikre og, at de ikke gentager sig,« siger han.

Kilder: TV2, Politiken, Ritzau, Finans.dk

K holder sommergruppemøde med historisk lav måling

På dagen, hvor De Konservative holder pressemøde efter partiets sommergruppemøde, kan partiformand Søren Pape Poulsen notere sig en historisk lav opbakning.

I en meningsmåling, som Megafon har udført for TV2 og Politiken, svarer blot 2,7 procent af vælgerne, at de vil stemme på De Konservative. Hvis det blev valgresultatet, ville det snævre den i dag seks mandater store folketingsgruppe ind til fem.

Megafon har aldrig tidligere målt så forsvindende lav opbakning til det gamle borgerlige parti. Dog skal det pointeres, at den statistiske usikkerhed er plus/minus 1,1 procent.

I Voxmeters vægtede gennemsnit af meningsmålinger, Ritzau Index, ligger De Konservative til 3,6 procent af stemmerne. Det er på niveau med partiets valgresultat på 3,4 procent.

Ligesom sidste år afholder De Konservative partiets sommergruppemøde i en privat bolig for at sætte fokus på mærkesagen: lavere boligskatter.

Pressemødet bliver i år afholdt i haven hos en folkepensionist i Lejre, der er utilfreds med den høje grundskyld. De Konservatives topprioritet i de kommende økonomiske 2025-forhandlinger er netop lavere boligskatter.

Jess Thorup ærgrer sig over manglende FCM-skarphed

FC Midtjylland røg torsdag ud af Europa League-kvalifikationen, da holdet tabte 0-2 ude til Osmanlispor, der vandt 3-0 samlet.

Efter nederlaget i Tyrkiet ærgrer FCM-træner Jess Thorup sig over sit eget holds manglende evne til at udnytte chancerne i playoffrunden.

– Hvis vi ser over de to gange 90 minutter, så har vi vel produceret de chancer, der skal til, for at have en forhåbning om at komme videre.

FC Midtjylland går glip af gruppespillet i Europa League

– Men vi ender med ikke at have scoret et mål, og hvis man ikke scorer mål, så har man svært ved at gå videre i Europa. Vi får tre mål imod os, og det er vel tre mål, som vi på gode dage skal undgå. Der er et selvmål, en afretning og et frispark fra 35 meter.

– Alt i alt synes jeg, det er mere lige kampe, end resultaterne viser. Men i bund og grund var vi ikke skarpe nok i felterne, og derfor er vi ude, siger Jess Thorup til klubbens hjemmeside.

I sidste sæson kom FC Midtjylland med i gruppespillet i Europa League, og holdet formåede endda at gå videre til to møder mod Manchester United.

FCM tager til tyrkisk heksekedel med svært udgangspunkt

Jess Thorup havde gerne set en gentagelse.

– Det er en ærgerlig følelse. Vi havde håbet, at vi for andet år i streg skulle komme igennem nåleøjet til gruppespillet, som er den overordnede målsætning for klubben at komme tre gange inden 2020.

– Vi havde muligheden for at komme det for anden gang i år to, siger han.

Soldater vil gribe fat i traumatiserede kolleger

Forsvarets ledelse vil ikke tvinge krigsveteraner til at møde op til gensyns-arrangementer

Mere plads til bagagen i Københavns Lufthavn

Området ved bagageudleveringen i Københavns Lufthavn bliver større fra og med 2018.

Svaneborg: Bunden er faldet ud af Skat

DR’s erhvervskorrespondent forventer, at der senere i dag kommer en stor nyhed om, at Skat vil blive splittet op.

Messerschmidt: Hvad tror du selv? Selvfølgelig har jeg fået skrammer

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt afviser beskyldningerne om urent trav i sagen om EU-fonde. Men han erkender, at det har skadet ham politisk.

Barn døde: Læger opfordrer til gennemgå retningslinjerne for antibiotika

Læger frygter, at et for tidligt født barn på Kolding Sygehus døde, fordi de ikke må give så meget antibiotika som tidligere.

AGF henter islandsk landsholdsspiller

Fodboldklubben AGF har hentet forstærkning til midtbanen.

Klubben meddeler i en pressemeddelelse, at den henter den islandske midtbanespiller Björn Daniel Sverrisson, der senest har spillet for Viking i Norge.

Han tiltræder på en treårig kontrakt.

– Vi har i et stykke tid haft vores søgelys rettet mod Björn, som vi har fulgt i en del kampe og har fået et rigtigt godt indtryk af både fodboldmæssigt og menneskeligt, siger sportschef Jens Andersson i en pressemeddelelse.

– Han har den typiske islandske tilgang til spillet og besidder en række kvaliteter, der passer godt ind på vores hold. Han har en god venstrefod, er pasningsstærk, læser spillet godt og er også stærk i hovedspillet.

– Og fra sin position på midtbanen er han dygtig til at komme frem til afslutninger, hvilket hans målsnit i de forskellige klubber, han har spillet for, også viser. Det er en spiller, som helt sikkert vil give os flere strenge at spille på, siger Jens Andersson.

Björn Daniel Sverrisson har spillet seks A-landskampe for Island.

Han ser frem til at tiltræde i AGF, der senest tabte 0-7 til Brøndby i Alka Superligaen.

– Jeg har haft en god snak med den sportslige ledelse, som fortalte mig om projektet for klubben, og det lød rigtig spændende, så derfor er det et rigtigt skridt for mig, og forhåbentlig kan jeg vise mit værd.

– Jeg håber at opnå nogle gode resultater med klubben, og forhåbentlig få klubben så langt op i tabellen som muligt. Jeg er bare rigtig glad for at være i AGF, og jeg ser frem til at komme på banen og spille for klubben, siger Björn Daniel Sverrisson.

Han træner med i AGF for første gang fredag formiddag.

FLSmidth vil skære kraftigt i kredsen af leverandører – citat

Den danske cementkoncern FLSmidth er presset på indtjeningen og planlægger derfor at rette sparekniven mod selskabets 15.000 leverandører, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

FLSmidth har ansat Asger Lauritsen som Chief Procurement Officer, og den tidligere Mærsk- og D/S Norden-ansatte skal stå for nedskæringen af leverandørkredsen fra de 15.000 til omkring det halve. Den slankning af leverandører og en tilhørende optimering, som skal være tilendebragt i 2019, vil kunne give en 3 pct. forbedring på bundlinjen, vurderer Jyllands-Posten.

Cementkoncernen vil trække på sin status som global spiller og styrke lønsomhed og kvaliteten ved at kigge ud over lokale leverandører og enkelte divisioner. Leverandører vil ifølge Jyllands-Posten opleve, at der bliver en budrunde, hvorefter FLSmidth vil udvælge de bedste i bunken, som så skal involveres tidligere og flettes tættere ind i processen.

Processen er sat i gang, og FLSmidth vil på et senere tidspunkt melde ud om de endelige finansielle mål, skriver Jyllands-Posten.

/ritzau/FINANS

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and Themater
Bitnami